Stories in this category
I et par dage var Monopoli ikke en by, men en rytme. Mad som påskud, mennesker der tager dig som en selvfølge, små gader der får dig til at gå langsomt, og den sjældne fornemmelse af, at du ikke bare er turist. Et sted, der ikke viser sig med det samme, men som—hvis du lader det være i fred—klistrer sig til dig og ikke lader dig rejse derfra på samme måde som du kom.
Første aften i Bari begyndte præcis, som den skulle: med hele flokken samlet, gader man med glæde farer vild i, havet lige i nærheden og alt, alt for meget god mad. Fra sprød polpo spist i farten, til blæksprutte der nærmest falder fra hinanden på tallerkenen, Aperol uden ende og historier med mennesker, jeg holder af – det hele var den perfekte opvarmning til det, der ventede. 100 km-løbet var ikke her endnu, men fortællingen om det var allerede i gang, mellem tallerkener, latter og Syditalien.