Stories in this category
Efter næsten tre uger uden løb kom tågen, kulden og vinden ved Lacul Morii på det helt rigtige tidspunkt. Det var mere end en fysisk tilbagevenden: det var en mental klarhed efter en intens periode med arbejde, projekter og korte nætter. En enkel løbetur uden pres, som fik tingene på plads igen og stille og roligt åbnede vejen mod det næste mål.
Det var ikke et år med rekorder, men et år med mennesker, veje og mening. Om løb, der brækkede mig ned og satte mig på plads igen, om fællesskab, familie, venner og øjeblikke, der betød mere end enhver sluttid. Et tæt, tungt og godt år, hvor løb ikke var en kamp mod grænser, men min måde at leve livet på – med alt det, der var mest intenst.
Efter 100 km i Alberobello, søvnløse nætter, udmattelse og en tvungen pause kom dagens løbetur præcis, da den skulle. Dårligt vejr, velkendte ruter set med turistens øjne, uventede møder og historier fortalt i fart. En løbetur uden pres, men med mening, som igen fik benene, hovedet og selvtilliden til at hænge sammen til det, der venter. Nogle gange kommer comeback’et ikke spektakulært, men stille og roligt – i 19 kilometer løbet med et klart hoved.